Evaluering af smagningen d. 20. Januar 2006

Islay smagning i Aalborg Whisky Laug

Årets første smagning var en "røget start på året" - smagstemaet var "Islay" - en meget efterspurgt smagning blandt mange af laug-medlemmerne. Et tema som mange af laugets medlemmer elsker - ja, vi må konstaterer at mange af vores medlemmer er "Islay-fan" :-))

Denne gang skulle en af Danmarks største whiskykapaciteter indenfor Islay whisky være vores foredragsholder, men vejret var ikke med os og Peter måtte blive i København pga. en kraftig snestorm. Vi vidste først på dagen at Peter ikke kunne komme og derfor kunne vi ikke nå at finde en anden foredragsholder.
Bestyrelsen besluttede at gennemføre smagningen, men så måtte bestyrelsen så agere foredragsholder.

Det primær formål er selvfølgelig også whisky og der var fuld forståelse for vores dispositioner - tak for det.

Smagningen foregik denne gang i nogle hyggelige rammer på Park Hotel i Aalborg.

Denne smagning blev også suppleret med en lækker buffet, som køkkenet hos Park Hotel stod for.

Denne gang er den spændende evaluering skrevet af medlemmet Morten Christensen - men nu kan du jo selv læse evalueringen - god fornøjelse.

Formanden

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Aalborg Whisky Laugs Islay smagning

Årets første smagning med temaet ”Islay” var om muligt endnu mere rå end den legendariske islay-smagning i november 2004. Ja, selv vejret var råt. Der var snestorm over det meste af landet, med svært fremkommelige veje og forsinkelser på bus- og togforbindelser. Det betød desværre, at vores foredragsholder Peter Kjær fik forfald, og med så kort varsel var bestyrelsen sat på en umulig opgave med at finde en afløser. Heldigvis trådte formanden Kim og næstformanden Claus til, så smagningen kunne afholdes. For at bøde for den manglende foredragsholder valgte bestyrelsen at byde på et par ekstra dramme.

Som starter fik vi:

Wilson Luksus Blend, New Zealand, 37,5 % ABV, en ”stor” flaske 1125 ml.

En ”damewhisky” fra et destilleri, der nu er lagt i mølposen.

Efter denne milde starter kunne vi gå i gang med at smage på de ”rigtige” varer – whiskyerne fra Islay.

Efter denne smukke legende er det meget passende at springe videre til aftenens vigtigste emne ”smageprogrammet”.
Mon ikke whisky er kongens tårer efter tabet af sin skønne datter?

Smageprogrammet

Forklaring til anvendte forkortelser:

OB = Own Bottle (destilleriaftapning)
SC = single cask (enkeltfadsaftapning)
CS = Cask Strength (fadstyrke)
OMC = Douglas Laings serie ”Old Malt Cask”
NAS = No age statement (uden aldersangivelse)

A. Bruichladdich OB 20 år Edition 1 ”the Digestif”, 46 % ABV

Denne udgave består af whisky fra 100 % 1st fill (fresh) Bourbonfade.

Efter min mening en god whisky, der dog er i skrapt selskab denne aften.

Formanden Kim berettede lidt om destilleriet, der stadig anvender flere gamle metoder og redskaber bl.a. en gammel remtrukken mølle. Destilleriet er grundlagt 1881, og kan således fejre 125 års jubilæum i år. De nuværende ejere, whiskykøbmænd fra Murray McDavid (ledet af Mark Reynier), overtog Bruichladdich i december 2000. Og efter at have været lukket siden 1994, kunne spritten igen løbe frit ”at the Old Lady” den 29. maj 2001 kl. 8.26.

Bruichladdich [brook-laddie] producere p.t. ca. 500.000 L ren alkohol pr år, og al produktion er beregnet for single malt aftapninger. Dette er ret unikt i forhold til de andre destillerier i Skotland. Kapaciteten er 1,4 millioner L ren alkohol pr. år, så foruden et lavere antal batches skæres der tættere ved hjertet (den midterste del af produktionen). Der anvendes malt med et ppm-indhold på 3-4 (i 2001 dog 8-10 ppm).

Claus fortalte lidt om de mere røgede udgaver af Bruichladdich; Port Charlotte (40 ppm) og Octomore (68,2 ppm i 2002 og 129 ppm i 2003). Bruichladdichs røgede aftapninger findes endnu kun i udgaver, der er sammenstukket af de to mildeste; 3D og 3D, Second Edition ”Mòine Mhòr”.

Ud over egen produktion og opkøbte fade, så ligger Murray McDavid’s fade på lager hos Bruichladdich. Det er i øvrigt værd at bemærke, at Bruichladdich laver så godt som alt selv, og så har de eget bødkeri og egen tappehal.

B. Bunnahabhain McKillop’s Choice 25 år, 26.4.1976/10.2001, Fad 2608 (SC), fl. 034, (CS) 50,5 % ABV

Denne enkeltfadsaftapning stammer fra et ex-sherry fad, formodentlig 2nd fill (anden gang med skotsk whisky). Produkterne i serien McKillop’s Choice sælges normalt kun i Duty Free shops i lufthavne, så det er lidt specielt at vi kan smage denne aftapning.

Efter min mening en rigtig god whisky, som er værd at studere nærmere flere gange. Så den valgte jeg som ”løn” for denne evaluering – ikk’ så ring endda!

Bunnahabhain [boona-havenn] blev også grundlagt i 1881 og udvidet i 1963. Produktionen har dog været meget uregelmæssig. Det rustne vrag af trawleren ”Wyre Majestic”, som ligger lidt fra molen ved Bunnahabhain, symboliserede indtil for nylig destilleriet skæbne. Destilleriet blev den 10. april 2003 overtaget af Burn Stewart Destillers (CL World Brands), så nu tegner fremtiden sig anderledes lys. Og som for Bunnahbahain således også for populære blends som Black Bottle og Cutty Sark

Destilleriet har en stor kapacitet, 2,75 millioner L ren alkohol pr. år, men der produceres kun ca. 1,0 millioner L ren alkohol om året i øjeblikket. Der anvendes malt med et ppm-indhold på under 2.

C. Laphroaig Cadenhead 15 år, 1990/09.2005, (SC), 1 af 162 fl., 46 % ABV

Denne aftapning kommer fra en af de største uafhængige aftappere i Skotland. Kim berettede om et besøg i Cadenhead's shop i Campbeltown nær Springbank. De har alt også rom, og som Kim summerede det op: ”Man kan købe sig fattig i den butik”. Det tror vi gerne.

Laphroaig [la-froig] fik licens i 1826, men allerede før er der destilleret whisky på stedet. Man mener Laphroaig begyndte at destillere en gang mellem 1810 og 1816. Ligesom destilleriet har flere af ejerne en tragisk historie. En ejer døde på en forfærdelig måde ved at falde ned i et kar med varmt kedelaffald. To er døde uden arvinger og en tredje efterlod 3 testamenter. Så på en måde er det et under, at Laphroaig eksisterer i dag, men det skyldes vel alene den meget karakteristiske og markante smag. Smagen kommer fra de små lave kedler med snæver talje. Endvidere skæres hjertet efter ca. 45 minutters forløb (foreshots) over et forholdsvis kort løb. På den måde anvendes kun den tørvede og fenolholdige del (røgede), og ikke den søde og ester­holdige (frugt og blomster) første del.

Jeg har fået fortalt, at Laphroaig under forbudstiden i Amerika legalt blev udskibet og solgt frit. Grunden til at de kunne lade sig gøre, skal findes i whiskyens oprindelige tiltænkte egenskab som hjertemedicin (middelaldere). Amerikanerne importerede simpelthen Laphroaig som medicin, og så kunne man helt legalt tage sin ”hjertemedicin” tre gange dagligt. Laphroaigs smag har nok været medvirkende årsag dertil, for noget der smagte så mærkeligt af jod og tjære måtte jo være medicin.

Destilleriet har en kapacitet på ca. 2,4 millioner L ren alkohol og producerer for næsten fuld styrke. Der anvendes malt med et ppm-indhold på 43.

D. HEMMELIGHEDEN viste sig at være: Benriach Authenticus OB 21 år, 46 % ABV

En røget whisky fra et Speyside-destilleri. Vi burde have gættet på det. Benriach er også kendt for deres røgede 10 års aftapning Couriositas.

En god whisky med Laphroaig karakter og Ardbeg snert. Højlandet kan også være med i dette felt.

E. Port Ellen OMC 25 år, 1978, Cask ref. DL657 (SC), 1 af 604 fl., 50 % ABV

Vi kan kun glæde os over, at der stadig kommer aftapninger fra det nu demonterede destilleri. Men det tynder ud i de gode fade. Her er dog et rigtigt godt et.

Endnu en rigtig god PE-aftapning. Er dog mere mild end de andre 3-4 PE’er jeg har smagt. Jeg kan kun glæde mig til den kommende PE-smagning. Hvorfor lukkede de dog dette destilleri?

Mens vi nød denne dejlige whisky (det var her man skulle have valgt 3 cl’s smagsprøver for at få mere), så berettede Kim om stadet for det nye farmdestilleri Kilchoman. Kilchoman er det vestligst beliggende destilleri på Islay, og de arbejder på at få alle ingredienser mv. udelukkende fra Islay. Det bliver spændende at følge udviklingen og de kommende produkter.

Aftenens buffet:

Aftenens buffet bestod af kylling og oksekød med tilbehør i form af ovnstegte kartofler, salat og broccolisalat m.m.

Deltagerne sidder og hygger sig over nogle af aftenens whiskies

Aftenens ekstra overraskelse: Bowmore Cask Strength NAS, 56 % ABV

En aftapning, der efter sigende består af whisky i omkring 15 års alderen.

En god whisky, der pga. alkoholstyrken giver mere ”power” end Bowmore normalt. Jeg synes dog ikke den er så balanceret som eksempelvis Bowmore Dusk.

Formanden Kim fortalte lidt om sit besøg på Bowmore. Det er et meget flot destilleri især om aftenen når det er fuldt oplyst. Kim ønsker sig derfor en Penthouse med udsigt over destilleriet, lagerbygningerne og havet. Bare man vandt i lotto.

Bowmore er Skotlands officielt næstældste destilleri, idet grundlæggelse henregnes til 1779. Destilleriet er løbende blevet fornyet bl.a. var de først til at genanvende varmen fra destillationen. Varmen bruges foruden i produktionen også til at opvarme en swimmingpool.

Helt unikt er deres 14 km lange kanal, der løber fra floden Laggan til destilleriet med et fald på kun 30 meter. Kanalen blev bygget færdig sidst i 1840’erne, og var noget af en teknisk bedrift på daværende tidspunkt. Kanalens løb er efter sigende udformet af en lokal skrædder, der fandt det bedste fald for kanalen ved at studere, hvorledes en oliedråbe løb ned af en udspændt voksbehandlet tråd. Kanalen snor sig derfor som en slange gennem landskabet uden om bakker og huller.

Destilleriet har en kapacitet på 3,0 millioner L ren alkohol pr. år, men producerer p.t. ca. 1,8 millioner L. Der anvendes malt med et ppm-indhold på 25. Destilleriet laver (gulvmalter) selv ca. 30 % af den malt, der skal bruges.

F. Caol Ila Blackadder Raw Cask 15 år, 1990/05.2005, Hogshead nr. 4162 (SC), Sherry finish, 1 af 279 fl., (CS) 57,3 % ABV

Whiskyen har fået 18 måneders finish i et ex Glen Grant sherryfad. Aftapningerne fra Blackadder er altid af høj kvalitet, og jeg anser Robin Tuceks produkter i Raw Cask serien for at være blandt de bedste på markedet.

En rå og brutal whisky men i god balance. Den er dog lidt for rå og røget for min smag. Andre er formodentlig helt vilde med den tolket ud fra flere kommentarer som f.eks. ”bare godt”.

Caol Ila [kil ila], som ser ud til at være bygget ind i klipperne, er grundlagt i 1846. Men i 1970’erne blev destilleriet kraftigt moderniseret og er topmoderne med bl.a. elektronisk styret produktion. Selv affaldet bortskaffes på moderne vis, idet resterne dumpes i en kanal, som strømmen i havet skyller væk. Metoden er udarbejdet i samarbejde med britiske miljøorganisationer.

Destilleriet har en stor produktion på ca. 3,6 millioner L ren alkohol pr. år, og er ingrediens i flere blends bl.a. Johnny Walker og Bell’s. Der anvendes malt med et ppm-indhold på 35, som kommer fra malteriet på Port Ellen. Der laves også en urøget udgave som kaldes Caol Ila Highland. Når fadene er fyldt ligger de kun 1-2 uger på Islay. Resten af modningstiden foregår på det skotske fastland, så der er ikke megen maritim indvirkning på fadene.

G. Duncan Taylor ”Big Smoke”, NAS, 60 % ABV

En vatted malt som primært består af 4 årig Ardbeg. Den anden ingrediens skulle være Bowmore.

”Helt klart Ardbeg” som Jan B. konkluderede. Til trods for den rå sprit, en whisky, der besidder nogle af Ardbegs rigtig gode sider.

H. Blackadder ”Peat Reek” Raw Cask, NAS, fad 10574 (SC), 1 af 310 fl., (CS) 61,8 % ABV

Reek betyder røg eller os, og det er lige det der venter forude. Peat reek skulle være 100 % Caol Ila.

Denne whisky er rå, sprittet, ung og meget røget. Simpelthen for rå for mig mens andre måske finder råheden betagende.

Tak for et godt arrangement

Det blev en smagning med utrolig alsidighed, fra de milde Bruichladdich og Bunnahabhain til de rå Laphroaig og Caol Ila. Så jeg vil sige, at der også på Islay findes en whisky til enhver smag og enhver lejlighed.

Men aftenens program bestod også af mange whiskys, og de sidste 2 faldt ligesom lidt i gennem efter min mening. Jeg kunne godt tænke mig lidt færre whiskyer til en sådan smagning selvom, vi så gerne vil nå det hele. Der er så meget at smage og så lidt tid.

Selve arrangementet blev selvfølgelig ramt af, at foredragsholder Peter Kjær ikke kunne komme. Men bestyrelsen tog det i stiv arm, og gjorde det godt som stedfortrædende foredragsholdere. Det er ikke altid nødvendigt med de eksterne whiskyeksperter. Alt i alt så blev det et ganske interessant, fornøjeligt og vellykket arrangement. Tusind tak til bestyrelsen for det.

”Slainthe eh - Uit doch slainthe eh laut!" (Hail to you - I leave you a toast to your good health)

Slainthe Mhath

Morten Christensen, medlem nr. 166

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Kilder:
”Peat, smoke and spirit” af Andrew Jefford, Headline 2004
”Whisky” af Michael Jackson, Politikens Forlag 2005
www.bowmore.co.uk
www.thewhiskystore.de/dist.htm

***********************************************

Smagningen i tal (udarbejdet af næstformanden)

Så var der Islay-smagning igen i AWL
Sidste år skrev jeg hele evalueringen af smagningen – I år vil jeg nøjes med at kommentere statistikkerne, om end jeg måske lader et par synspunkter skinne igennem :-)

Pga. af vores foredragsholders fravær pga. sne og is-slag, havde vi fra starten skænket en anderledes New Zealandsk Whisky – en luksus blend fra Wilson´s på 37,5%. Jeg vil starte med et ’Tjae – det kom jo ikke som nogen overraskelse’.

Port Ellen vandt (også) denne smagning.

Denne 25 års Port Ellen på 50% fra Douglas Laing’s Old Malt Cask-serie vinder denne smagning med 345 point – 87 !!! point ned til 2. pladsen. Til dens ’forsvar’ skal dog siger at det var den bedste Port Ellen jeg har smagt og der er kun 604 flasker af denne aftapning.

På 2. pladsen med 258 point kommer endnu en aftapning med 25år på bagen. Denne gang en ikke røget Islay-whisky, nemlig Bunnahabhain.
Denne aftapning kommer fra en mindre uafhængig aftapper, nemlig Lorne Mackillop. Den holder en alc.vol på 50,5% og falder åbenbart i manges smag, inkl. undertegnedes. Generelt holder de ældre aftapninger fra Mackillop et rimeligt højt niveau og det passer jo ganske godt på denne.

På 3. pladsen med 253 point er vi tilbage på Islay’s sydkyst hos Laphroaig. Denne 15års udgave på 46% fra Cadenhead markant anderledes end den 15års destilleriaftapning, men har stadig Laphroaig’s ’trademark’ duft af lejrbål og sød malt. En flot aftapning med en måske knap så lang eftersmag. Denne whisky er sammen med den flotte 3. plads aftenens ’best buy’ i forhold til point/pris.

Herefter finder vi en whisky fra det større industriprægede destilleri, Caol Ila. Denne aftapning kommer fra Blackadder’s Raw Cask serie og holder 57,3% og falder flot ind på 4.pladsen med 237 point.

Så kom aftenens hemmelighed. Her havde der sneget sig røget Benriach 21 ’Authenticus’ ind. Virkelig flot, den endte med 223point, så den lå lige efter ’hovedfeltet’

Så kom en af undertegnedes personlige favoritter – Bruichladdich 20år ’1st edition’ på 100% bourbonfade. Personligt synes jeg det er synd at den kun når en 6. plads med 213 point, for det er en virkelig lækker whisky.

Som ’bundpropper’ finder vi hhv. Blackadder Peat Reak og Big Smoke fra Duncan Taylor. De var meget markante bundpropper med hhv. 67 og 83 point op til 6. pladsen

Der blev mellem de sidste whiskies også serveret en Bowmore Cask Strength som ikke er bedømt her.

Konklusion:

4 stemmesedler blev fundet ugyldige pga. stemmelighed eller fordi de ikke var udfyldt.
Igen, som sidste Islay-smagning vandt en Port Ellen smagningen og derefter en Bunnahabhain – godt at se at en ikke-røget Islay whisky kan blande sig i toppen.
Ligesom tidl. smagninger er det aftapninger fra Old Malt Cask-serien og Cadenhead som blander sig i toppen. Dette beviser deres høje kvalitet!

Slainte
Næstformanden